MereVin.dk - Bliv klogere på vin
Brug de rigtige redskaber når der laves pasta

Pastaredskaber

Dem med interesse i at lave pastaretter, er heldige at leve i disse tider. Ældgammel viden og moderne teknologi er blevet kombineret, og der er udviklet en række redskaber, der kan hjælpe bestræbelsen på pasta-perfektion.


Overfladen
Hvis du laver din egen pasta – og det er en simpel opgave, som man skal prøve mindst én gang – skal du bruge en god overflade. Et stort træskærebræt går an i en snæver vending. Men det skal drysses med mel, hvilket udtørrer dejen, så du skal sprøjte vand på igen. Selvom det er dyrere, bør du investere i en tynd marmorplade. Marmor giver en fantastisk overflade at arbejde på.

Selv hvis du ikke laver din egen pasta, vil du finde disse robuste, let-vedligeholdende overflader herlige at arbejde på. Du skal ikke bekymre dig om, at du kan skade dem, men vær forsigtig med brug af dine knive på dem. De er nemme at rengøre og fanger ikke bakterier med det samme.

Kagerullen
Den traditionelle kagerulle ligner måske en antik genstand fra din bedstemors tid. Men et af beviserne på, at denne opfindelse er genial, er hvor praktisk designet bliver ved med at være. Træ er almindeligt og faktisk sundere, end du måske tror. Træ kan modstå bakterievækst på en måde, som plastik ikke kan. Træer skal jo være i stand til at bekæmpe sygdomme.

Nogle foretrækker at bruge en vinflaske i stedet for, men det er nok mere en undskyldning for at tømme den inden, end på grund af det praktiske. Hvis du vælger at bruge en vinflaske, så sørg for, at den er kraftig nok til at kunne modstå presset. Knuses flasken, er det farligt for dine hænder og spild af god pasta. Vi går ud fra, at du allerede har løst problemet med at spilde vinen…

Skraberen
Næstefter får du brug for en skraber – en tynd metalplade med et håndtag i træ eller plastik, som du skraber dej op med. Rustfrit stål er rigtig godt, men i dag findes der et bredt udvalg. Plastik er ok, men de måler sig bare ikke med de i metal.

Pastahjul og -rullere
Denne kloge opfindelse har et skærehjul, som bruges til at skære pasta i forskellige former. Få dig en med mulighed for variation. Nogle gange ønsker du lige, simple strimler, andre gange en riflet kant, eller at være i stand til at lave fancy former.

En anden variant er pastarullen, som bruges til at lave blandt andet firkanter og cirkler. Nogle gange finder man en, der er en kombination og andre gange en, der kan sættes på en pastamaskine. Er variation ikke fantastisk?!

Skålen
Udvalget af skåle beregnet til pastafremstilling kunne fylde en bog. Små, medium og store skåle har alle sammen forskellige formål. En stor skål kan ikke bruges til at lave sovs, med mindre du skal lave mad til halvtreds. En for lille skål vil gøre blandingen af en pastasalat til en meningsløst vanskelig opgave, men de er gode til små portioner sovs.

Keramik er det absolut bedste. Plastik vil nogle gange gå an, især hvis det er en af de nyere, kraftige typer. Men keramik er stærkt og har god egenskab til at holde på holde på varmen. Glas har dets muligheder, men brug Pyrexglas eller noget lignende. En almindelig glasskål går alt for nemt i stykker til at den kan bruges til andet end servering.

Morteren
Dette simple redskab har været brugt i tusinder af år og er stadig nyttigt til mange ting. Den er god til at knuse peber, nødder og urter, som skal bruges i retten.

Dette er bare nogle af de grundlæggende principper. Og du vil have det sjovt med at finde alle de nyttige redskaber, der fylder køkkenet op.