MereVin.dk - Bliv klogere på vin
Lav din egen pasta

Sådan laver du din egen pasta

Efter du i et stykke tid har eksperimenteret med forskellig former for pasta, får du lyst til at forsøge at lave noget selv. At lave hjemmelavet pasta giver det samme behag, som når man maler sine egne kaffebønner, dyrker sine egne grøntsager og andre gør-det-selv mad og drikke. Man får ligeledes de samme fordele: et friskt, dejligt produkt.


At lave sin egen pasta, er simpelheden selv, selvom det kræver lidt anstrengelser. Du skal bruge:

- 450 gram fint mel
- 4 æg. Ønsker du en mere gul farve, så lad noget af æggehviden sive fra og tilføj noget mere æggeblomme.
- Derudover skal der blot tilføjes en lille smule salt og muligvis lidt vand.

Hæld melet i en stor skål og lav en fordybning i midten til æggene. Slå æggene ud i en anden skål og hæld det i fordybningen i melet. Tilføj en knivspids salt og rør forsigtigt til melet og ægget er blandet.

Hvis blandingen stadig er tør, så kom noget vand i din håndflade, som hældes i blandingen. Pas på at der ikke kommer for meget. Meningen er bare, at undgå at dejen bliver for tør, ikke at bruge vand som en ingrediens.

Nu kommer den del, der kræver lidt anstrengelser: æltningen. For at undgå at blive træt, så brug det nederste af hænderne frem for fingrene. Ælt dejen i 10-15 minutter. Det tillader gluten i melet at blive blandet, for en fast, men elastisk pastadej. Lad dejen hvile overdækket af et fugtigt hviskestykke, i omkring 20 minutter.

Nu til formningen.

Drys lidt mel på en stor overflade. Marmor er perfekt, men træ eller laminat kan også gøre det. For det bedste resultat, skal dejen være meget flad.

Rul pastadejen ud med en kagerulle, der er drysset med lidt mel. En tom, rund vinflaske kan også bruges. Så skal man naturligvis ikke presse så hårdt, at flasken knuses.

Start fra midten og arbejd dig udad indtil dejen er stor og tynd (cirka så tynd som en mønt). Løft dejen forsigtigt og drys med lidt mel, for at undgå at den klistrer fast, men gør det forsigtigt, for ikke at udtørre pastaen for meget.

Nu kan du skære og forme som du vil.

Du kan bruge en pastamaskine til at udskære fettuccine, lasagne eller andre former for pasta. Du kan også skære det ud i mindre typer, som ravioli eller tortellini.

Husk, at når du koger frisk pasta, skal du mindske kogetiden. Hjemmelavet pasta indeholder mindre gluten, hvilket mindsker kogetiden. Tre til fire minutter skulle være nok.

For en variation kan pastaen farves eller tilsættes smag. Grøn er blandt de mest almindelige valg. I dejen skal der blot tilføjes en smule let opvarmet, rå spinat. Ønsker du en rød pasta, skal der blot tilføjes meget fine stykker gulerod sammen med en teskefuld tomatpure.

Værs’god at gå i gang!