En af de fantastiske egenskaber ved pasta er dens alsidighed. Ikke bare er den nærende og smagfuld, men den går godt sammen med hvilken som helst vin. Dog vil du vælge en vin, der går godt sammen med hele retten.
Du bør starte simpelt og arbejde dig opad, efterhånden som dine erfaringer med retter og vine vokser.
Chianti, Chardonnay, Sauvignon og Chenin Blanc
Det betyder, at du til de simple tomat-baserede pastaretter, ikke kan gå galt med en Chianti eller en anden traditionel rødvin. Til stærkt krydrede sovser vil en Sangiovese aldrig fejle. Hvis du planlægger at lave en ret med fisk eller skaldyr, har du et bredt udvalg af hvidvine at vælge imellem: For eksempel Chardonnay, Sauvignon eller Chenin Blanc.
Di Tufo
Du vælger måske at friske en fin tun-spaghetti op med tomater og kapers. Men siden du nu både har fisk og tomater, hvad gør du så? Di Tufo til undsætning. Denne ældgamle gyldne drue, der dyrkes i vulkanjord, har en fyldig duft, der vil frembringe det bedste i både fisken og tomaterne.
Viognier og Pinot Grigio
Til en lidt mere kompleks ret, så som Spaghetti alla Carbonara eller Fettuccine all’ Alfredo, er en Viognier et perfekt valg. Denne friske hvidvin er et godt komplement til disse æg- og smørbaserede retter. Du kan også prøve med en Pinot Grigio og se, hvilken du foretrækker. Når alt kommer til alt, handler det om personlig smag.
Pinot Noir
Når du arbejder på den fine helleflynderopskrift, du bare ikke kan vente på at prøve, så brug et par minutter på at overveje vinen. Overvej hvor godt en Pinot Noir passer til. Den er jordagtig, men den er ikke dominerende og den let krydrede smag vil fuldende den delikate fiskeret.
Gewürstrainer og Riesling
I den modsatte ende af skalaen er en pasta kun vendt i lidt olie eller blandet med salat. Her kan du gå begge veje. En simpel, tør, hvid Gewürstraminer vil ikke overmande retten. Man kan derimod også vælge en kraftigere Riesling for at give mere smag til en meget enkel ret.
Verdicchio
Hvis du skal servere en appetitvækker, så som ansjoser med pistacienødder, er en fin Verdicchio en fantastisk ledsager. De frugtige overtoner af abrikos, vil komplementere den krydrede tangsmag i fisken og opveje de saltede nødder.
Tofanelli Charbono og Petit Syrah
Til en kraftig lammeret kan du ikke vælge noget mere passende end en Tofanelli Charbono. De røgede toner i denne vin vil gå perfekt sammen med kødets kraftige smag. Du kan også gå hele vejen og vælge en god Petit Syrah.
Shiraz
Hvis du skal servere en Lasagne Bolognese, så gør det med en ikke for kold Shiraz. Denne krydrede, kraftige vin vil være fremtrædende til denne tunge ret.
Men uanset hvad du forbereder og hvilken vin du overvejer, så husk: I sidste ende handler det hele om, hvad du foretrækker. Prøv dig frem.